$title || $overskrift";?>

Great Danes Big Band

Logo Logo Logo
$overskrift"; ?>

Big Band'et blev initieret af LOF i Fredensborg i 1981, og startede ud med prøver på Fredensborg Skole i september. Trompetisten Perry Knudsen skulle egentlig have ledet orkestret, men da han blev hyret af Ib Glindemann til at spille med i det nyoprettede Radio Big Band, overtog Erik Lahn Sørensen ledelsen.

Da det ville være utilstrækkeligt at afvente, hvem der ville tilmelde sig dette nye aftenskolehold i Fredensborg og omegn, startede vi en research i København og Nordsjælland og var så heldige at løbe ind i et nedlagt big band på et tidspunkt, hvor musikerne ikke havde fundet andre græsgange. Det var reklamebranchens big band, som Niels Jørgen Steen havde ledet, men som havde opgivet at skaffe fuld besætning. Det gav faktisk et halvt orkester nemlig 2 trompeter, 3 sax'er samt piano og trommer. Slået sammen med en sekstet omkring Erik Lahn og trombonisten Nils Hornstrup begyndte det at ligne et orkester, som så yderligere blev suppleret med lokale interesserede musikere.

Der har gennem årene været en løbende, men behersket udskiftning, hvilket har betydet en vigtig kontinuitet. Bl.a. har Erik Lahn Sørensen dirigeret i bandets første 20 år, men har i 2002 overladt pladsen til Eric Stengaard Hansen. Siden januar 2004 har trombonist Steen Hansen været bandleader efterfulgt af Klaus Loehrer.

Orkestrets tre leadstemmer trompetisten Erik Rasmussen, altsax'en Sverre Riis Christensen og trombonisten Nils Hornstrup har alle gjort hele turen med. Martin Dam (trompet) kom med året efter opstarten. Andre mangeårige medlemmer er Ib Trolle (tenorsax) og Ole Wium (trompet- senere bastrombone). I midten af halvfemserne kom en kapacitet som Egon Petersen (trompet) til.

Til top
Til toppen

E-mailadresser
Per Hermansen
Erik Lahn Sørensen

 

Great Danes Big Band
Nils Hornstrup
Webmaster